Autodistribution Nederland på marchhastighed

Fire måneder efter lanceringen af AD Garage-program i Holland er Autodistribution Nederland stolt over i dag at præsentere 15 AD Garage-værksteder og 11 AD TechExpert Garage-værksteder og har store ambitioner for fremtiden.

Det støt voksende netværk er ikke en tilfældighed. Det drives af 20 distributører og et kompetent Autodistribution Nederland-team, som betjener markedet fra sine lokaler i  ‘s-Hertogenbosch.

Kees Willemsen, salgsdirektør for Autodistribution Nederland, kommenterer: “Med opbakningen fra Autodistribution-organisationen i Frankrig og Belgien er vores team i en position, hvor det kan tilbyde et unikt program til uafhængige mekanikere i hele landet. Et solidt netværk af regionale distributører, en omfattende værktøjsportefølje af markedsføring, kommunikation og support samt et fleksibelt ledelsessystem med korte beslutningsgange er med til at garantere en stabil og levedygtig udvikling, hvilket gør os i stand til at reagere hurtigt på et dynamisk marked!”

Nogle af de seneste resultater fra Autodistribution Nederlands netværk er:

  • En stor (og voksende) leverandørportefølje, som vil blive vist i den første udgave af et 90 siders tidsskrift.
  • En udvidet produktportefølje tilgængelig gennem centrallageret i Belgien og yderligere to distributionscentre i Holland
  • AD Garage-programmet med bl.a. en international garanti for dele og arbejdskraft samt 24/7 vejassistance
  • En webportal, der giver bilister mulighed for at indhente online pristilbud
  • Et program til teknisk support med undervisningsforløb og webinarer

Udviklingen af Autodistribution Nederland bekræfter effektiviteten af Autodistributions forretningsmodel: Et effektivt samarbejde mellem regionale distributører i et organiseret og centralt styret netværk, der tilbyder deres kunder et brandimage og eksklusive programmer med kommerciel og teknisk support.